Hvad gør vi
Vi giver barnet og dets forældre en pause.
Vi møder dem med empati, nærvær og tid. Pausen består i, at vi er et af de få bank på døren til stuen, som ikke kræver noget af hverken barn eller forældre. Og vi har ikke en færdig skabelon for, hvad det er, vi tilbyder barn og forældre. Vi kommer ind på stuen med en bog, men om vi læser bogen, eller far/mor læser den - eller barnet måske læser den for os, det afgøres af situationen. Og måske læser vi slet ikke bogen, men taler i stedet sammen, ofte med afsæt i en eller flere af bøgerne. Barnet bliver måske inspireret af en af forsiderne og har så lyst til at fortælle om en oplevelse, hvilket vi GERNE vil lytte til.
Vi arbejder derfor selvfølgelig også under tavshedspligt.
Vi læser også for børn i isolation
Hvis der ikke er særlige omstændigheder, der forhindrer det, læser vi også for børn, der er i isolation. Det betyder, at vi skal iføre os værnemidler og holde lidt mere afstand. Men det gør vi gerne - og børn og forældre tager altid imod vores tilbud med stor taknemlighed, da isolationen er meget hård at komme igennem for både barn og forældre.
Alle PedroLæsere modtager instruktion i at iføre og afklæde sig værnemidler på den korrekte måde, så vi ikke bringer smitte ind til barnet og ej heller med ud på gangen.
Nogle børn er for store til at få læst højt, men det betyder ikke, at bogen ikke kan gøre gavn. For børnene har måske lyst til at læse den for os og efterfølgende tage den med hjem til en søskende. Vi taler måske om, hvilke bøger, de godt kan lide og hvorfor, hvilket ofte fører til en snak om skole og venner. Dermed fungerer bogen som en 'adgangsbillet' til disse børn, som bliver lige så meget set og hørt, som de mindre børn, der får læst højt.
kan tage mange former. Her er det fx. Berkan, der læser for PedroLæseren. Hvilket jo bare er skønt. Og at Berkan så bagefter har lyst til at udfordre i bordfodbold er jo mindst lige så skønt! Bordfodbold har intet med højtlæsning at gøre, men det er sjovt og det afleder tankerne fra sygdom.